Professional cleaning

danlind har i årevis leveret vaske- og rengøringsmidler til det professionelle marked. Vi tilbyder fuldt sortiment i høj, ensartet kvalitet målrettet netop den professionelle sektor. danlind er blandt de førende leverandører af fritflydende vaskepulver til vaskeautomater og tabletter til maskinopvask.

Vi er førende leverandører af


Tabletter til maskinopvask

Fritflydende vaskepulver til vaskeautomater

Gennemtestede produkter

En lang række af vores produkter er testet i samarbejde med anerkendte internationale laboratorier, hvilket sikrer at sortimentet lever op til de strenge internationale krav om effektivitet og miljø. En stor del af danlinds produkter kan mærkes med Astma- og Allergi, Ecolabel (EU-blomst eller Nordisk Svane) eller Ecocert, og vi er derfor leveringsdygtige i produkter til sensitiv hud. Ønskes der en mærkning, som vi ikke har i forvejen, kan vores eksperter hurtigt afdække, hvilke krav der stilles hertil.

Desinfektion

Vaskepulver med desinficerende egenskaber er både tids- og energibesparende, og hos danlind har vi stor erfaring med at udvikle og producere desinficerende vaskepulver til professionel brug. I disse produkter har vi formået at kombinere både desinficerende midler og almindelig pletfjerner. Dette betyder, at det ikke er nødvendigt at foretage to vasketrin, hvorved energiforbruget reduceres betydeligt. Produkterne henvender sig derfor især til den professionelle sektor – f.eks. inden for sundhedsvæsenet, hvor der foretages mange storvaske.

Testet og godkendt efter internationale standarder

Dele af EUs kemikalielovgivning fordrer en række forpligtelser ved produktion af desinficerende produkter. Bl.a. skal produktet godkendes efter Biocidforordningens samt opfylde kravene til artikel 95-listen, der trådte i kraft 1. september 2015. danlind lever naturligvis op til disse forpligtelser, og vores produkter er testet og godkendt efter internationale standarder hos Robert Koch Instituttet og VAH i Tyskland.

På danlind.dk bruger vi cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om brugen af cookies.

X